Time-out

Ja, det er jo mildest talt ret længe siden, at jeg sidst har skrevet noget herinde. Dette indlæg bliver desværre også et uinspireret og kort et af slagsen. Jeg har valgt at holde en pause fra bloggen – hvis det ikke allerede har givet sig selv ved mit lange fravær. Ja, det var måske lidt hurtigt at stoppe op… og straks tænker min selvbebrejdende hjerne ”Nu havde du sagt, at du ville lave en blog, og så stopper du bare! Hvorfor giver du altid op, hvorfor svinger du altid fra det ene til det andet, folk bliver fandme så trætte af dig”…  men sandheden er, at jeg lige pt. har mistet både lyst og overskud til at skrive herinde. Jeg er som sådan ikke stoppet med at skrive, men siden jeg den 10. juli måtte aflive min elskede undulat – og bedste kammerat igennem knap 11 år (som jeg ikke lige nu orker at beskrive min enorme kærlighed til) – så slukkede alt inde i mig. Jeg går stadig omkring med en tyngende sorg over tabet, og selvom jeg har skrevet den ene side efter den anden om alt dette (og så meget andet) så har jeg på en eller anden måde ikke kunne få det bragt videre – jeg har simpelthen ikke lysten til at dele det, eller noget andet, med nogen lige nu.

Samtidig har jeg (langt om længe) sagt ja til en fast stilling i børnehaven, som jeg starter i på mandag. Dertil skal jeg i de kommende tre måneder tage et kursus i social inklusion sideløbende med arbejdet, og i morgen starter jeg op på psykoterapeut uddannelsen, også ved siden af arbejde. Så der bliver nok at se til – og vænne sig til. Og det betyder så for mig, at bloggen (og måske også skriveriet) bliver sat på bagerste blus for en periode, men jeg synes faktisk, at det er okay. Selvom det ikke huer mig at have sagt ”nu vil jeg det her” eller ”nu gør jeg sådan her” og så efter noget tid, ende med at gøre noget andet, så vil jeg forsøge ihærdigt på ikke at bebrejde, håne og skælde på mig selv over, at mit liv har taget et lille sving i en ny retning. I min søgen efter mig selv og den fremtid, som jeg ønsker, så har jeg lært at livet, omstændigheder, behov mm. ændrer sig – og vil man leve det liv, man ønsker sig, så kræver det nogle gange et par ofringer og/eller en udsættelse af visse ting, for at man så på lang sigt kan opnå det, man brænder allermest efter.

Jeg stopper ikke med at skrive – for det kan jeg ikke! …Og hvem ved, måske finder lysten og overskuddet mig snart igen og et par indlæg finder vej hertil i ny og næ. Nu har jeg sagt højt, (til mine få læsere) at jeg tager en lille pause, og måske var det blot det, der skulle til, for at  lette lidt for det pres, jeg er kommet til at lægge på mig selv med denne blog. Uanset hvad, så glæder jeg mig til at afprøve min ”nye hverdag” med en fast stilling og en spændende uddannelse ved siden af. Det bliver en usædvanlig ”normal” hverdag, som jeg nu træder ind i, og som jeg ikke har befundet mig i, i lang tid. Der skal nok komme rigeligt med udfordringer, men jeg har for første gang (måske nogensinde) en følelse af at være rustet til det – og så har jeg sgu også lyst til det! Hvem skulle have troet det? Ikke mig i hvert fald :)

Vi ses!